Sved, glaede og nerverne uden paa toejet!

Saa er jeg endelig landet i Bangladesh! Landet som jeg har laest saa meget om, men har haft svaert ved at forestille mig. Jeg har laest og fortalt meget om, hvor meget vand der er her, men var stadig overrasket og fascineret over alt det vand jeg saa, da vi floej ind over Bangladesh. Udenfor lufthavnen moedte vi David, som skal vise os rundt i Dhaka den naeste ugestid. Da vi ventede paa taxaen sammen med David, kunne jeg virkelig maerke, at jeg var kommet til et fremmed land, hvor jeg var den fremmede. For det foerste var varmen slaaende og trykkende, som bare pokker. Jeg stod bare ret op og ned og svedte. For det andet samledes der hurtigt en flok bengalere (isaer maend) rundt om os. Der var ingen tvivl om at vi fire hoeje, hvide mennesker tiltrak sig opmaerksomhed. Det var ikke saadan at opmaerksomheden var ubehagelig og jeg foelte mig truet paa noget tidspunkt, de var bare nysgerrige og dtod og kiggede. Generelt hernede, efter de 3 dage jeg har haft her, er de lokale venlige, hjaelpsomme, nysgerrige og lidt paagaaende. Jeg maa dog virkelig give dem en cado for deres mod, naar det kommer til deres faerdsel i trafikken. Da vi koerte fra lufthavnen sad jeg og bed taenderne sammen og havde et godt greb i saedet foran, for der var mange gange, hvor vi var meget taet paa fodgaengere og andre biler. Jeg har fundet ud af det bengalske faerdselssystem her efter 3 dage - der er ikke noget!! Hvis man skal gennem et kryds, hvor der er lysregulering og fodgaengerovergang koerer bilerne over for roedt og cykler, boern og voksne vader frem og tilbage. Det er noget som de sarte danske nerver lige skal vende sig til!

I gaar var vi hos en skraedder, for at faa syet noget bangla-toej, saa vi kan falde bare en lille smule ind med omgivelserne. Det var en ren droem at staa i en stofbutik og foerst vaelge et flot stykke silke stof til en sari, og dernaest 6 forskellige stykker stof til 3 selower-Kamiz (tunika og posede bukser). Saa nu er det bestilt og er klart paa tirsdag. Alt dette stof inkl. skraedder for bare 265 Dkr. - rent slaraffenland!

I dag er vi startet paa sprogskole. En oplevelse i sig selv! Undervisningen foregaar paa den maade at vores laerer Evans Costa siger ordene og saa gentager vi dem. og spoerger derefter hinanden. Fx. siger han: "Apnar nam ki?" (hvad hedder du) til mig, hvorefter jeg svarer:" Amar nam Signe" (jeg hedder Signe), hvorefter jeg spoerger Christina osv. osv. Saa til i morgen er lektien at kunne ugedagene paa bengalsk. Saa nu skal vi hjem og terpe i aften.

Det var alt for denne gang. Der kommer billeder hurtigst muligt, men internettet er ikke helt ligesaa hurtigt her som derhjemme.