Victory day i Pirganj

Så er turen igen gået en kort tur til Pirganj inden vi skal ned og hente vores forældre i Dhaka. Det betyder at vi i går så fik muligheden for at deltage i Victory Day. D. 16. december er det Victory Day i Bangladesh. Hvert år fejrer man d. 16. december som den dag, hvor Pakistan overgav sig og Bangladesh blev født i 1971. Victory Day er en stor dag for de lokale skoler. De mødes til et stort stævne, hvor de konkurrere i en masse forskellige discipliner. Vi mødte tidligt ind på skolen for at gøre klar. Der blev klippet små badges ud, hvor der stod Victory Day 2008 St. Matthew School, alle fik et grønt pandebånd med en rød cirkel på rundt om hovedet. Eleverne, som skulle deltage, lærerne, Christian og jeg gik i samlet flok, med flaget forrest til det område, hvor legene skulle holdes. Da vi ankom stillede nogle af drengene op til den første disciplin, som var march. Dagens største disciplin var nr. 2. Det er at man skal lave et danseshow eller skuespil over d. 16. december. Skolens elever havde lavet et rigtig flot danseshow! Det var så godt at det fik en førsteplads i den senere præmieoverrækkelse. Nogle af de andre discipliner var løb, sjipning og kuglestød. Da præmieoverrækkelsen var slut tog alle de deltagende elever og lærerne på ”hotel” for at spise mad. Ud over æren i at vinde showkonkurrencen er det også en vigtig dag for skolen på en anden måde. Det er en dag, hvor de har chancen for at vise sig frem, hvilket er meget vigtigt lige for tiden, hvor eleverne til det nye skoleår skal til at skrive ind. Lærerne var derfor også meget glade for at Christian og jeg nåede at komme til Pirganj og deltage i dagen, for så kunne de vise deres to udlændinge lidt frem.

En af eleverne modtager 1. premien

En ordentlig blodfest i Dhaka!!!

I dag fejrer muslimerne Eid-ul-Azha. Det er en festival til minde om Abrahams ofring af sin søn Ismael. Det markeres ved at man ofrer en ko eller ged. Selve slagtningen skal udføres mens dyrets hoved peger mod Mekka. Vi stod op i morges for at se slagtningen. Der var vildt mange køer, som var bundet til træer uden for husene. På en gade, som var ca. 100 meter lang, var der 8 køer, som stod fastgjort. Ca. kl. 9, efter alle mændene havde været i moskéen, gik slagtningerne i gang. Det var ret voldsomt at se. Selve ofringen foregik i flere etaper. Først blev koen fodret med lidt ris, hvorefter dens forben blev bundet sammen. Derefter bandt de bagbenene, hvilket så resulterede i at koen faldt. Derefter blev halen hevet ind mellem bagbenene og alle fire ben bundet sammen, så den ikke kunne gøre modstand. Da koen var sat i skak, blev den drejet så hovedet vendte mod Mekka. Nu var øjeblikket så kommet, hvor den store kniv blev fundet frem og halsen blev skåret over. Jeg må nok indrømme at det var lidt en voldsom oplevelse at se et så stort dyr blive dræbt. Især se de sidste kramper, som i nogle af tilfældene var ret voldsomme, var ret barske at se. Ligeså snart koen var faldet til ro begyndte flåningen og parteringen. Vi gik lidt rundt i gaderne og alle steder, var der gang i parteringen. De store køer lå på vejen i store blodpøle, mens de mindre geder var hængt op i træerne. Selv her til aften kunne man stadig lugte blodet i byen, selvom vejene er skyllet rene. Egentlig ret klamt! Det var noget af en oplevelse selv for en landsbypige, som har slagtet høns før. Jeg vil dog tilføje, at der er et stort skridt fra en lille høne og så til en ordentlig ko!

Koen traekkes i halen, for at hovedet kommer til at vende den rigtige vej.
Halen saettes fast mellem bagbenene og de 4 ben bindes sammen

En ko ud for vores hotel, som ligger i sin blodpoel

En ko meget faa sekunder foer halsen skaeres over

St. Martin Island

Pga. oprør i lufthavnen i Bangkok, besluttede Christian og jeg os for ikke at lede efter nye billetter, men i stedet tage ud at se lidt af Bangladesh. Det er så det vi er ved nu. I går ankom vi til Cox Bazar efter at have haft 4 dage på St. Martin island. Øen er ikke ret stor, ca. 8 km2. Det var rigtig lækkert at bade og slappe af! En af dagene tog vi en båd ud til en koralø for at snorkle. De fleste af koralerne var døde, men der var en masse flotte fisk. Livet på St. Martin minder meget om resten af Bangladesh. Der er dog ingen strøm på øen, så om aftenen blev der tændt for alle generatorerne på øen. Der er dog en ting, som er helt anderledes. Der er faktisk steder, hvor du kan få lov til at være helt alene og ikke omgivet af en masse bengalere! Det var helt mærkeligt men også meget dejligt at opleve!

lidt blandede billeder fra Pirganj

Stopdans med de lokale drenge. Christian spiller guitar til, da stroemmen var gaaet.

Mukta og jeg til risspisningsfest

Prolob og Dondra. 2 dejlige nabo smaaboern!

Christian og jeg med Promillas boern

Henna
Det faerdige resultat

Hjemmelavede brune kartofler for at komme i julestemning (Ikke det samme som danske, men en ok erstatning)

Paa motorcykel fra Birganj til Pirganj

En dag som laererinde i Standard 4

Eksamenstid på St. Mathew skolerne

I dag er eksamnerne startet i Pirganj. Alle klasserne var til skriftlig engelsk eksamen. Christian og jeg sad eksamensvagt i Standard 2. Jeg synes faktisk at det ar ret sjovt at sidde og observere klassen, for helt, som jeg selv husker det fra skriftlig eksamen er der de elever, som så snart de får spørgsmålene går i gang med at skrive, mens der er andre, som bruger en del tid på at sidde og kigge ud i luften først og tænke over hvad, der skal skrives og lige indstille sig på eksaminerne.Inden eksaminerne starter kommer mange af forældrene med eleverne. De sørger for at de kommer ned at sidde på de rigtige pladser. Når eksamenen skal til at begynde bliver forældre sendt væk fra klasselokalerne. I de 2 til 2 ½ time, som eksamenen varer sidder der en masse mødre, som venter på at deres barn skal blive færdig.
2 af nabodrengene og jeg paa vej til eksamen
Koncentration!

Hmm.... hvad skal jeg skrive...

Jeg ved hvad jeg skal skrive...

Hvordan var det nu lige det var??!

Snart faerdig.. gider ikke mere!

Mit hjem i Pirganj

Nu er jeg ved at have været i Pirganj og have boet i ’mit’ hus at jeg kan skrive lidt om det hus jeg bor i sammen med Christian. Når man først træder ind i huset kommer man ind i vores fælles opholdsrum, hvor vi også spiser. Det er også her vi som oftest sidder med vores computere. Som I kan se på billedet bliver det brugt rigtig godt, så der er altid ting og sager på bordet. Hvis man fortsætter ligeud kommer man ind på Christians værelse. Hvis man til gengæld drejer til højre kommer man ind på mit værelse. Når man står i døren kigger man hen mod mit skrivebord (som dog kun bruges til opbevaring af ting, som hurtigt lige skal ud af hånden). Over skrivebordet hænger tegninger og postkort fra Danmark. Til højre for skrivebordet står min holder til tøj. Alt tøjet hænger, da der er ret stor luftfugtighed. På den måde skulle tøjet undgå at mugne. Ved siden af holderen står vores cykler, som også fungerer som holder for noget af tøjet. Bag cyklerne på væggen hænger nogle af de tegninger jeg har fået fra børnene hernede fra. I den modsatte side af værelset står min seng med tilhørende grønt myggenet, som både hjælper ved at holde myg ude, men også ved at holde edderkopper og kakerlakker væk, som kan komme fra toilettet. Der har heldigvis kun været en kakerlak på mit værelse (som jeg har set…) Ved siden af sengen er døren til badeværelset. Badeværelset er stort set dækket af en fantastisk lyserød farve. Der er indgang til toilettet fra begge værelser (når døren er blevet låst op af den, der sidst brugte toilettet). Vi har især inden vi tog til Indien nydt at tage kolde bade i varmen, men efterhånden som temperaturen er faldet her på det sidste har jeg syntes det har været lige rigeligt friskt med et koldt bad om morgenen. Her for en uge siden kom vores nabo, som ejer huset, og fortalte os at vi havde vandvarmer, som kunne tændes. Det er vildt lækkert! Nu er det en noget større nydelse at tage bad om morgenen!

Mit dejlige lyseroede bengaler toilet! (nu med varmt vand)

Mr. Dictionary - Mr. Obidhan saa man kan laere kroppen at kende paa bengalsk

Spisebordet med nyindkoebt jordbaerdug

Min seng med turkis myggenet - FLOT

2 cykler og mit toejstativ (set fra sengen...)

Mit vaerelse set fra stuen

En lille hjemmelavet video med billeder fra Bangladesh

Fortsaettelse foelger....

lidt om livet i Pirganj

Nu hvor jeg har været her nede i et stykke tid og har fortalt en masse om den fantastiske natur, søde og charmerende børn og en masse dejlige oplevelser, tænkte jeg, at det var tid til at fortælle lidt om hvad jeg egentlig for og hvad mine hverdage går med.
I hverdagene (lørdag – torsdag) går vi af sted til skole samen med tre af naboernes drenge. De går sådan lidt rundt om hinanden for at være den, som går tættest på Christian. Når vi kommer ind på skolen kommer der hurtigt en del børn løbende og råber: ”Good morning madam!” og vil give hånd. Fra kl. 9 til ca. halv 11 er vi på skolen og observerer undervisningen. Dvs. at vi sidder i klassen og hjælper læreren med, hvad han eller hun lige har brug for. Derefter går vi hjem for at holde frokostpause. Om eftermiddagen har vi en time mere på skolen, hvor vi enten observerer eller holder lærermøde. I frokostpausen og om eftermiddagen arbejder vi lige nu med at skrive eksamensspørgsmålene ind på computer, da det kun er en af lærerne, som har computer og ellers skulle gøre alt arbejdet selv. Kl. 5 mødes vi med nabolagets drenge for at spille fodbold. Vi skifter mellem at spille med store og små drenge, da det på den måde bliver sjovest for alle.
Det er også meningen at Christian og jeg skal overtage nogle klasser indimellem, så lærerne kan se, hvordan vi vil gøre det og lære nogle af de fraser, som er typiske at bruge i undervisningen.
Her den anden dag var vi vikarer, da en af lærerne var væk. Vi startede i Play og Standard 0, som hver har omkring 30 elever. Det var noget af en udfordring, da eleverne endnu ikke har lært ret meget engelsk og vores bengalske gloser bedst gebærder sig på markedet i forhold til i et klasseværelse. Vi fandt dog ud af det og jeg synes selv at det gik ret godt! Vi havde LEGO med ind i Play. Efter vi havde gennemgået ugedagene, som var deres lektie, skulle de bygge bogstaver ud af det. Det var en stor succes, og alle var engageret på én gang. Det var selvfølgelig lidt stressende som lærer, selvom vi var to om at skulle komme rundt til alle elever når de var færdige for at tjekke og give dem et nyt bogstav.
På de sidste lærermøder har vi brugt en del tid på at lære, hvordan man stiller et spørgsmål korrekt. Det er nu ved at virke, og det er dejligt, at man kan mærke, at det vi øver på til møderne går fremad.

Efter krav kommer der her flere billeder...

Mig i Sari
Morgenmad paa stranden ved Cox Bazar

Peter og jeg i boelgerne med surfbraet

Surfing

En gadedreng med Christians solbriller...

Den samme gadedreng, som staar bagpaa vores Rickshaw

Det er naesten som at vaere kendt med alle de billeder, der bliver taget af mig...

Solnedgang ved Cox Bazar

Gadesaelger ved Cox Baar

Burhoens...

Happi Valley teaestate

Tebladene blaeses igennem

Drenge, som toerrer toej paa taget i Darjeeling

Klar til rafting!

2 vaade danske piger, som holder pause fra rafting i Sikkim

Alt kan baeres paa hovedet - her hoens

Eller baeres med hovedet

Nogle af de lokale fodbolddrenge

Den ene maalstolpe

FODBOLD!!

Skolepiger

Skoledrenge

Undervisning

Pakke hjemmefra med dansk slik og andre gode sager :)

Hygge med perler

Computeren er et stort hit! Risplante
Fugleskraemsel
Risen toerres paa vejen