Dhakas gadebillede

Gadebilledet i Dhaka er præget af modsætninger. Larm, os og mange, mange forskellige transportmidler er blot en del af det – om end en betydelig del.
Rickshawen, som jeg må sige er mit foretrukne køretøj indtil videre, kører rundt mellem taxaer, busser (hvis lak er mere eller mindre skallet af og bulet) hvor der sidder folk på tagene, CNG’er (små grønne scootertaxaer med plads til 3 passagerer) og fine personbiler. Som om alle disse ikke var nok går der også mænd rundt, som trækker vogne med 10 meter lange trærør, 20 plasticdunke eller bure med høns. Som I nok kan høre, er der altså nok at se på og holde øje med i trafikken når den bevæger sig frem og tilbage. Lydene består af en konstant baggrunds tone af de mange dyt og ring med ringeklokker, mens melodien spilles varierende af mænd, der går med minimegafoner, som siger noget på bengalsk, politimænds fløjten eller bengalere, der råber op i trafikken, fordi de vil frem. Selvom trafikken er tæt af mange forskellige former og størrelse af køretøjer har jeg kun set ét uheld, hvor en bil kørte op bagi en rickshaw. Der skete ikke andet end at cykelhjulet blev lidt bøjet. Så selvom trafikken for mig ser helt kaotisk og uorganiseret ud, så fungerer det hernede og det er trods alt det vigtigste!
Rundt om al, den for mig kaotiske, trafik på fortove og pladser sidder de fattige og sælgende, som nogle gange kan være meget pågående. Det kan være svært, når jeg kommer ud fra en ATM og lige har hævet 20.000 taka (1.500 D.Kr) og der så kommer en gammel dame, eller et lille barn og spørger om nogle penge, så ikke give dem noget. Det er bare sådan, at hvis du giver til én ”skal” du også kunne give til flere, for hvis andre først ser du har taget pengene frem og givet til én, så er de hurtige til at komme. Nu lyder det måske som om det hele er surt og fattigt, men det er det ikke. Gadebilledet er også præget af smukke kvinder i farvestrålende tøj og smilende børn. Gadebilledet er som sagt sammensat af alt fra rickshawkørere, som MÅ have enorme benmuskler til smilende børn, som måske bor på gaden, men stadig kan finde smilet frem, til kvinder i smukke sarier og store, hvide volontører. Det hele fungerer dog sammen – DET ER BANGLADESH!