Mine oplevelser som volontør i Bangladesh



søndag den 15. februar 2009

Skovture og dukketeater

Lang tid siden sidste indlæg! Der er flere grunde til det. For det første er strømmen blevet rigtig svingende (til den dårlige side) og så sker der bare en masse hele tiden. Jeg har nu kun knap 3 uger tilbage i Pirganj. Det betyder en masse invitationer fra forskellige folk. Siden vi er kommet tilbage har vi været på to skovture. Den første var med vores madmor, Promilla, hendes familie og to andre familier. Det var lidt en speciel skovtur idet der var medbragt musikafspiller, højttalere, mikrofon og batteri. Da vi havde set lidt på det rigtig flotte område nede ved floden, var der sang i mikrofon. Det var ret sjovt. Højttalerne var rigtig gode til at spille højt, men desværre ikke til at lyde godt… Efter sangen kom tiden til de obligatoriske billeder med alle de mulige kombinationer af mennesker sammen med os.
Vores madmors familie og jeg
Til sidst fik vi rigtig god mad inden vi tog hjem. Under hele skovturen var der en mand, som optog film. Den har vi lige hentet i butikken. Den er ret sjov. Den er redigeret så der er lagt bengalsk musik indover og nogle rigtig kreative overgange. (Jeg ville rigtig gerne ligge noget af den ud, men den er 45 min. lang og er ikke umiddelbart til at redigere..) Sidste fredag var vi med naboen, nabobørnene og nogle af deres venner på skovtur. Det var lidt mere stille og roligt. Efter vi havde spist gik vi en tur i skoven og langs med floden. Det var rigtig hyggeligt!
På skolen er vi nu gået i gang med ”How To Teach”. Det er et program, som allerede er i gang i Birganj og også skal i gang i Patnitala. Det går i korthed ud på at samtlige undervisningsbøger er blevet fordelt mellem de 3 skoler. De knap 30 bøger, som er tildelt Pirganj, er det vores læreres opgave at lave ”How To Teach” til. Det de skal gøre er, at de kapitel for kapitel skal finde på måder at undervise materialet på. Evt. lave nogle spil, tidslinier etc.. Det har været lidt at en udfordring, at få lærerne til at tænke kreativt, men det går fremad! Nogle af dem fangede det hurtigt, mens andre har brug for lidt mere hjælp. Når ”How to teach” er lavet på en skole er det meningen, at det skal sendes rundt, så alle skoler får et eksemplar til hver bog. Det hele bygger på det formål, at lærerne skal have idéer til, hvordan de skal undervise på en måde, hvor de kan involvere eleverne og gøre undervisningen mere spændende. Det er også et redskab, som de kan bruge til at udnytte nogle af de redskaber og idéer, som volontørerne kommer med, selvom volontørerne er taget hjem. Jeg synes det er et rigtig godt projekt og nogle af lærerne har allerede tage noget af det i brug, så det er jo skønt at se!
Den sidste uges tid har jeg haft et lille projekt kørende i St. 4. Chr. og jeg skrev to små stykker, som eleverne har skullet læse og opføre med fingerdukker. De syntes det har været rigtig sjovt. Det hele sluttede i onsdags, hvor de 3 grupper skulle opføre det for hinanden. Det gik også rigtig godt. De synes det var rigtig sjovt at lege med dukkerne og lave noget lidt anderledes i de sidste 10 min af timen.

Ellers nyder jeg bare hvert sekund af min resterende tid her i Pirganj! D. 19. februar skal hele skolen på picnic, hvor vi skal køre 2-3 timer i bus, for at komme til noget, som skulle minde en lille smule om et sommerland. Det glæder jeg mig rigtig meget til!

torsdag den 22. januar 2009

Skolen i gang igen

I mandags startede skolen op igen. I dagene op til skolestart, var der afhentning af skolebøger, mens de nye klasseværelser blev gjort færdige.
De nye klassevaerelsesvaegge er ved at blive lavet
Her var der ikke meget for Christian og jeg at lave, så vi sad og snakkede lidt med lærerne på engelsk om formiddagen og holdt lærermøder om eftermiddagen. Jeg kunne mærke, at jeg var ved at blive lidt rastløs og gerne ville i gang med skolen. Efter vi kom tilbage til Pirganj var jeg klar til at give den en ordentlig skalle og så var det lidt surt at opdage, at skolen ikke var i gang, men det er den nu!

Som sagt startede skolen op i mandags, men der var ikke ret mange elever. Det skyldes at eleverne inden ferien ikke får at vide, hvornår skolen starter. Efterhånden, som rygtet om skolestart spredes, vil der så komme flere og flere elever. Lærerne siger, at de regner med, at alle eleverne vil være der en gang i næste uge…
Morgengymnastikken paa skolen

Alle de nye elever skulle køres ind i rutinen med morgengymnastik, sang og pledge. De små 5 års drenge og piger, som skulle prøve at lave sprællemand i takt til fløjten, var såååå søde. Der var en lille dreng, som i dagens anledning havde et brunt jakkesæt på med lidt bling-bling på. Han havde meget svært ved at kapere det hele. Da tre af lærerne så begyndte at spille på trommer, for at eleverne lettere skulle holde takten, når de skulle marchere, blev det hele lidt for meget!
De nye trommer bruges til morgensamlingen
Nafis i det brune jakkesaet er ikke helt tryg ved situationen...
Det endte med, at han løb over til sin mor og græd. Lidt efter var han dog klar igen og kunne følges med sin nye klasse ind i klasseværelset.
I den første time var jeg inde i play. Det var dog lige før jeg ikke kunne komme ind af døren for ambitiøse mødre! De stod udenfor og holdt øje. Da Gauri (klasselæreren) gik rundt og spurgte dem, om deres navn stod de klar til at hjælpe. Senere, hvor de blev spurgt om de kunne noget på engelsk, var der en elev, som sagde twinkle, winkle little star. Så gik det ret hurtigt med at mødre fik sagt, at deres barn også kunne den…

Et nyt år på St. Matthews skolerne betyder også, at skolen nu går til St. 6 i stedet for 5. En ekstra klasse betyder derfor også en ny lærer. I år er der kommet 2 nye lærere pga. en lærer, som stoppede til jul. Det er to mandige lærere, som virker rigtig ivrige efter at undervise eleverne, så det er jo dejligt! De er rigtig engagerede i de lærermøder, som vi har haft og vil gerne snakke engelsk, så jeg er sikker på, at de nok skal blive gode, at have på lærerværelset!
Det er rigtig dejligt, at skolen er i gang igen og jeg glæder mig meget til at bruge de sidste knap 50 dage i Pirganj!

lørdag den 10. januar 2009

Besøg hjemmefra

D. 21. december kom mine forældre og lillebror på besøg. Det var dejligt at få besøg hjemmefra. De havde bl.a. rugbrød, vaniliekranse og brunkager med, mmm..!! Vi har oplevet rigtig meget, på ikke ret lang tid, så derfor er det et stykke tid siden sidste indlæg.
Vi startede ud med en tur på rocket, som er en gammel hjuldamper. Turen gik fra Dhaka til Mongla, som ligger i Sundarbans, som er et mangroveskovsområde. Turen varede ca. 24 timer. Det var en god måde at starte på, hvor vi havde tid til at snakke, men også at observere livet langs floderne.

Det var rigtig sjovt at høre familiens reaktion på forskellige ting. Det var stort set den samme som jeg havde for nu 4 måneder siden. Jeg kunne mærke at det hele bar var blevet normalt for mig, så deres besøg har også været en reminder om, hvor forskelligt det hele virkelig er hernede! Vi havde et par rigtig gode dage i Sundarbans, hvor vi så en fiskerlandsby, delfiner, mangroveskov, moskéer og drak helt frisk kokosnøddevand.

Gåtur ved en fiskerlandsbyEn 60 kuplet moske


Juleaften fløj vi fra Sundarbans til Dhaka. Efter at have fået lækker indisk mad tog vi på hotellet, hvor der var gaveudpakning. Jeg havde købt et lille træjuletræ og familien havde et nisselys med, så der kom lidt julestemning.

Juleaften på hotellet med juletræ og nisselys

Dagen efter tog vi en natbus mod St. martin island, hvor vi svømmede og nød ø-livet.
D. 29 var der valg i Bangladesh. Vi var kommet tilbage til Dhaka og det var helt underligt at gå rundt i gaderne! Der var nemlig forbud mod alle køretøjer undtagen privatbiler og Rickshaws i gaderne. Der var altså ingen store busser, CNG’er eller taxaer! Ellers mærkede vi ikke rigtig noget til valget.D. 30. tog vi toget til Pirganj. Vi var godt pakket op med gaver til skolen, som min mors 4. klasse havde samlet penge ind til. Det var rigtig godt at komme til Pirganj igen. Jeg havde glædet mig meget til at vise skolen og mit nabolag frem. Det var en rigtig god tid i Pirganj. Lærerne blev rigtig glad for de ting, vi havde med.

Udpakning af tingene fra Danmark

Gyngerne bliver tage i brug

Vi (mest far) fik sat basketstativ og gynger op i samarbejde med pedellerne. Vi blev også inviteret ind til nogle af naboerne. En aften var vi inviteret til aftensmad hos naboen og så havde min mor også sagt jeg til en anden nabo til at få te, for hun havde sagt at det var: ”Only tea.” Da vi kom derover var der selvfølgelig lavet alt muligt. Nudler, kokoskugler, kartoffelkager og misti. Det var rigtig sjovt at se hvor godt naboerne tog imod min familie! Især de små drenge var rigtig glade for min lillebror, så de legede meget!

Peter, som spiller med nogle af eleverne

Nytårsaften var vi inviteret af naboens søn over på marken. Vi vidste ikke helt hvad vi gik ind til, men vi pakkede os godt ind og gik derover. Der var opsat et telt, hvor folk sad og spiste.

Nytårsmiddagen er serveret...

Da maden var færdig var der underholdning. En pige sang, to andre dansede og nogle af de mindre drenge fortalte jokes. På et tidspunkt var det så blevet tid til udlændingenes tur. Vi var rigtig originale og sang Mariehønen Evigglad. Da vi var færdige bad de om individual performance. Det var vi ikke helt klar på, men Peter og jeg forsøgte at gennemføre ”Andersine, Anders And…” med klap. Det gik næsten godt. Klokken 12 blev der sprunget baloner og derefter var der dans inden det hele sluttede. Det var en rigtig sjov oplevelse at være med til!

3, 2, 1 Happy New Year!!
D. 3. januar tog vi til Nepal. Efter at være faldet i svimer over sjaler i Kathmandus gader tog vi til Chitwan Nationalpark. Der var vi på elefantryg rundt i junglen. Vi så næsehorn, store rådyr og påfugle. Det var en rigtig god tur. Vi var også ude at se et opdrætningscenter for elefanter og på kanotur på floden. På kanoturen så vi krokodiller. Det var ret sejt!
På vej op på elefanten, som skulle føre os
Et næsehorn, vi så på turen
En krokodille, men heldigvis en, som kun spiser fisk...

Fra Chitwan tog vi til Pokhara. Her så vi solopgangen over nogle af Himalayabjergene. Det var rigtig flot!

Solopgangen over bjergene

I Pokhara så vi også en tibetansk flygtningelejr, hinduistisk tempel, drypstenshule og et vandfald (dog uden ret meget vand på denne årstid, men flot var det!).
Vi tog tilbage til Katmandu, hvor vi havde lidt tid til at se Abetemplet, som er et stort buddhistisk tempel.Det var rigtig flot!

Nogle af aberne ved abetemplet

I går sagde jeg så farvel til familien i Kathmandu, hvor de tog hjem til Danmark og jeg tog tilbage til Dhaka, hvor jeg sidder nu. Jeg glæder mig meget til at komme tilbage til Pirganj og have de sidste to måneder. Jeg kan mærke at jeg er lidt rejsetræt og glæder mig til at være det samme sted i lidt længere tid, da jeg siden d. 26. november ikke har været det samme sted mere end 5 dage af gangen... Selvom jeg glæder mig meget til at komme tilbage til Pirganj har det været en halvanden måned med rigtig mange gode oplevelser!

tirsdag den 16. december 2008

Victory day i Pirganj

Så er turen igen gået en kort tur til Pirganj inden vi skal ned og hente vores forældre i Dhaka. Det betyder at vi i går så fik muligheden for at deltage i Victory Day. D. 16. december er det Victory Day i Bangladesh. Hvert år fejrer man d. 16. december som den dag, hvor Pakistan overgav sig og Bangladesh blev født i 1971. Victory Day er en stor dag for de lokale skoler. De mødes til et stort stævne, hvor de konkurrere i en masse forskellige discipliner. Vi mødte tidligt ind på skolen for at gøre klar. Der blev klippet små badges ud, hvor der stod Victory Day 2008 St. Matthew School, alle fik et grønt pandebånd med en rød cirkel på rundt om hovedet. Eleverne, som skulle deltage, lærerne, Christian og jeg gik i samlet flok, med flaget forrest til det område, hvor legene skulle holdes. Da vi ankom stillede nogle af drengene op til den første disciplin, som var march. Dagens største disciplin var nr. 2. Det er at man skal lave et danseshow eller skuespil over d. 16. december. Skolens elever havde lavet et rigtig flot danseshow! Det var så godt at det fik en førsteplads i den senere præmieoverrækkelse. Nogle af de andre discipliner var løb, sjipning og kuglestød. Da præmieoverrækkelsen var slut tog alle de deltagende elever og lærerne på ”hotel” for at spise mad. Ud over æren i at vinde showkonkurrencen er det også en vigtig dag for skolen på en anden måde. Det er en dag, hvor de har chancen for at vise sig frem, hvilket er meget vigtigt lige for tiden, hvor eleverne til det nye skoleår skal til at skrive ind. Lærerne var derfor også meget glade for at Christian og jeg nåede at komme til Pirganj og deltage i dagen, for så kunne de vise deres to udlændinge lidt frem.








En af eleverne modtager 1. premien

tirsdag den 9. december 2008

En ordentlig blodfest i Dhaka!!!

I dag fejrer muslimerne Eid-ul-Azha. Det er en festival til minde om Abrahams ofring af sin søn Ismael. Det markeres ved at man ofrer en ko eller ged. Selve slagtningen skal udføres mens dyrets hoved peger mod Mekka. Vi stod op i morges for at se slagtningen. Der var vildt mange køer, som var bundet til træer uden for husene. På en gade, som var ca. 100 meter lang, var der 8 køer, som stod fastgjort. Ca. kl. 9, efter alle mændene havde været i moskéen, gik slagtningerne i gang. Det var ret voldsomt at se. Selve ofringen foregik i flere etaper. Først blev koen fodret med lidt ris, hvorefter dens forben blev bundet sammen. Derefter bandt de bagbenene, hvilket så resulterede i at koen faldt. Derefter blev halen hevet ind mellem bagbenene og alle fire ben bundet sammen, så den ikke kunne gøre modstand. Da koen var sat i skak, blev den drejet så hovedet vendte mod Mekka. Nu var øjeblikket så kommet, hvor den store kniv blev fundet frem og halsen blev skåret over. Jeg må nok indrømme at det var lidt en voldsom oplevelse at se et så stort dyr blive dræbt. Især se de sidste kramper, som i nogle af tilfældene var ret voldsomme, var ret barske at se. Ligeså snart koen var faldet til ro begyndte flåningen og parteringen. Vi gik lidt rundt i gaderne og alle steder, var der gang i parteringen. De store køer lå på vejen i store blodpøle, mens de mindre geder var hængt op i træerne. Selv her til aften kunne man stadig lugte blodet i byen, selvom vejene er skyllet rene. Egentlig ret klamt! Det var noget af en oplevelse selv for en landsbypige, som har slagtet høns før. Jeg vil dog tilføje, at der er et stort skridt fra en lille høne og så til en ordentlig ko!

Koen traekkes i halen, for at hovedet kommer til at vende den rigtige vej.
Halen saettes fast mellem bagbenene og de 4 ben bindes sammen
En ko ud for vores hotel, som ligger i sin blodpoel
En ko meget faa sekunder foer halsen skaeres over