Mine oplevelser som volontør i Bangladesh



mandag den 8. december 2008

St. Martin Island

Pga. oprør i lufthavnen i Bangkok, besluttede Christian og jeg os for ikke at lede efter nye billetter, men i stedet tage ud at se lidt af Bangladesh. Det er så det vi er ved nu. I går ankom vi til Cox Bazar efter at have haft 4 dage på St. Martin island. Øen er ikke ret stor, ca. 8 km2. Det var rigtig lækkert at bade og slappe af! En af dagene tog vi en båd ud til en koralø for at snorkle. De fleste af koralerne var døde, men der var en masse flotte fisk. Livet på St. Martin minder meget om resten af Bangladesh. Der er dog ingen strøm på øen, så om aftenen blev der tændt for alle generatorerne på øen. Der er dog en ting, som er helt anderledes. Der er faktisk steder, hvor du kan få lov til at være helt alene og ikke omgivet af en masse bengalere! Det var helt mærkeligt men også meget dejligt at opleve!

Ingen kommentarer: