lidt om livet i Pirganj

Nu hvor jeg har været her nede i et stykke tid og har fortalt en masse om den fantastiske natur, søde og charmerende børn og en masse dejlige oplevelser, tænkte jeg, at det var tid til at fortælle lidt om hvad jeg egentlig for og hvad mine hverdage går med.
I hverdagene (lørdag – torsdag) går vi af sted til skole samen med tre af naboernes drenge. De går sådan lidt rundt om hinanden for at være den, som går tættest på Christian. Når vi kommer ind på skolen kommer der hurtigt en del børn løbende og råber: ”Good morning madam!” og vil give hånd. Fra kl. 9 til ca. halv 11 er vi på skolen og observerer undervisningen. Dvs. at vi sidder i klassen og hjælper læreren med, hvad han eller hun lige har brug for. Derefter går vi hjem for at holde frokostpause. Om eftermiddagen har vi en time mere på skolen, hvor vi enten observerer eller holder lærermøde. I frokostpausen og om eftermiddagen arbejder vi lige nu med at skrive eksamensspørgsmålene ind på computer, da det kun er en af lærerne, som har computer og ellers skulle gøre alt arbejdet selv. Kl. 5 mødes vi med nabolagets drenge for at spille fodbold. Vi skifter mellem at spille med store og små drenge, da det på den måde bliver sjovest for alle.
Det er også meningen at Christian og jeg skal overtage nogle klasser indimellem, så lærerne kan se, hvordan vi vil gøre det og lære nogle af de fraser, som er typiske at bruge i undervisningen.
Her den anden dag var vi vikarer, da en af lærerne var væk. Vi startede i Play og Standard 0, som hver har omkring 30 elever. Det var noget af en udfordring, da eleverne endnu ikke har lært ret meget engelsk og vores bengalske gloser bedst gebærder sig på markedet i forhold til i et klasseværelse. Vi fandt dog ud af det og jeg synes selv at det gik ret godt! Vi havde LEGO med ind i Play. Efter vi havde gennemgået ugedagene, som var deres lektie, skulle de bygge bogstaver ud af det. Det var en stor succes, og alle var engageret på én gang. Det var selvfølgelig lidt stressende som lærer, selvom vi var to om at skulle komme rundt til alle elever når de var færdige for at tjekke og give dem et nyt bogstav.
På de sidste lærermøder har vi brugt en del tid på at lære, hvordan man stiller et spørgsmål korrekt. Det er nu ved at virke, og det er dejligt, at man kan mærke, at det vi øver på til møderne går fremad.