Mine oplevelser som volontør i Bangladesh



mandag den 8. december 2008

St. Martin Island

Pga. oprør i lufthavnen i Bangkok, besluttede Christian og jeg os for ikke at lede efter nye billetter, men i stedet tage ud at se lidt af Bangladesh. Det er så det vi er ved nu. I går ankom vi til Cox Bazar efter at have haft 4 dage på St. Martin island. Øen er ikke ret stor, ca. 8 km2. Det var rigtig lækkert at bade og slappe af! En af dagene tog vi en båd ud til en koralø for at snorkle. De fleste af koralerne var døde, men der var en masse flotte fisk. Livet på St. Martin minder meget om resten af Bangladesh. Der er dog ingen strøm på øen, så om aftenen blev der tændt for alle generatorerne på øen. Der er dog en ting, som er helt anderledes. Der er faktisk steder, hvor du kan få lov til at være helt alene og ikke omgivet af en masse bengalere! Det var helt mærkeligt men også meget dejligt at opleve!

mandag den 24. november 2008

lidt blandede billeder fra Pirganj

Stopdans med de lokale drenge. Christian spiller guitar til, da stroemmen var gaaet.


Mukta og jeg til risspisningsfest

Prolob og Dondra. 2 dejlige nabo smaaboern!

Christian og jeg med Promillas boern

Henna
Det faerdige resultat

Hjemmelavede brune kartofler for at komme i julestemning (Ikke det samme som danske, men en ok erstatning)

Paa motorcykel fra Birganj til Pirganj

En dag som laererinde i Standard 4

søndag den 23. november 2008

Eksamenstid på St. Mathew skolerne

I dag er eksamnerne startet i Pirganj. Alle klasserne var til skriftlig engelsk eksamen. Christian og jeg sad eksamensvagt i Standard 2. Jeg synes faktisk at det ar ret sjovt at sidde og observere klassen, for helt, som jeg selv husker det fra skriftlig eksamen er der de elever, som så snart de får spørgsmålene går i gang med at skrive, mens der er andre, som bruger en del tid på at sidde og kigge ud i luften først og tænke over hvad, der skal skrives og lige indstille sig på eksaminerne.Inden eksaminerne starter kommer mange af forældrene med eleverne. De sørger for at de kommer ned at sidde på de rigtige pladser. Når eksamenen skal til at begynde bliver forældre sendt væk fra klasselokalerne. I de 2 til 2 ½ time, som eksamenen varer sidder der en masse mødre, som venter på at deres barn skal blive færdig.
2 af nabodrengene og jeg paa vej til eksamen
Koncentration!
Hmm.... hvad skal jeg skrive...


Jeg ved hvad jeg skal skrive...

Hvordan var det nu lige det var??!


Snart faerdig.. gider ikke mere!

Mit hjem i Pirganj

Nu er jeg ved at have været i Pirganj og have boet i ’mit’ hus at jeg kan skrive lidt om det hus jeg bor i sammen med Christian. Når man først træder ind i huset kommer man ind i vores fælles opholdsrum, hvor vi også spiser. Det er også her vi som oftest sidder med vores computere. Som I kan se på billedet bliver det brugt rigtig godt, så der er altid ting og sager på bordet. Hvis man fortsætter ligeud kommer man ind på Christians værelse. Hvis man til gengæld drejer til højre kommer man ind på mit værelse. Når man står i døren kigger man hen mod mit skrivebord (som dog kun bruges til opbevaring af ting, som hurtigt lige skal ud af hånden). Over skrivebordet hænger tegninger og postkort fra Danmark. Til højre for skrivebordet står min holder til tøj. Alt tøjet hænger, da der er ret stor luftfugtighed. På den måde skulle tøjet undgå at mugne. Ved siden af holderen står vores cykler, som også fungerer som holder for noget af tøjet. Bag cyklerne på væggen hænger nogle af de tegninger jeg har fået fra børnene hernede fra. I den modsatte side af værelset står min seng med tilhørende grønt myggenet, som både hjælper ved at holde myg ude, men også ved at holde edderkopper og kakerlakker væk, som kan komme fra toilettet. Der har heldigvis kun været en kakerlak på mit værelse (som jeg har set…) Ved siden af sengen er døren til badeværelset. Badeværelset er stort set dækket af en fantastisk lyserød farve. Der er indgang til toilettet fra begge værelser (når døren er blevet låst op af den, der sidst brugte toilettet). Vi har især inden vi tog til Indien nydt at tage kolde bade i varmen, men efterhånden som temperaturen er faldet her på det sidste har jeg syntes det har været lige rigeligt friskt med et koldt bad om morgenen. Her for en uge siden kom vores nabo, som ejer huset, og fortalte os at vi havde vandvarmer, som kunne tændes. Det er vildt lækkert! Nu er det en noget større nydelse at tage bad om morgenen!

Mit dejlige lyseroede bengaler toilet! (nu med varmt vand)
Mr. Dictionary - Mr. Obidhan saa man kan laere kroppen at kende paa bengalsk


Spisebordet med nyindkoebt jordbaerdug

Min seng med turkis myggenet - FLOT


2 cykler og mit toejstativ (set fra sengen...)




Mit vaerelse set fra stuen

mandag den 17. november 2008